Frikativ
1frikativ — frȉkatīv m DEFINICIJA fon. tjesnačni suglasnik koji nastaje trenjem zračne struje o stijenke govornog kanala (f, v, s, z, š, ž, h); strujnik, tjesnačnik ETIMOLOGIJA vidi frikcija …
2Frikativ — Artikulationsarten Pulmonal egressive Laute Plosive Nasale Vibranten Taps/Flaps Frikative Affrikaten Approximanten Laterale Nichtpulmonische Laute Ejektive Ingressive Laute K …
3Frikativ — Konstriktiv; Engelaut; Spirant; Spirans; Reibelaut * * * fri|ka|tiv 〈Adj.; Phon.〉 reibend, auf Reibung beruhend [zu lat. fricare „reiben“] * * * Fri|ka|tiv, der; s, e [zu lat. fricare (2. Part.: fric[a]tum) = reiben] (Sprachwiss.): durch Reibung… …
4Frikativ — Hæmmelyd. Syn. spirant. Lukke med ringe åbning. Der er både stemte og ustemte frikativer. Dansk r er også en frikativ. Se også Vibrant. Ex: v,f (stemt, ustemt) j: ja (stemt), pjat (ustemt) …
5frikativ — fri|ka|tiv 〈Adj.; Phon.〉 reibend, auf Reibung beruhend [Etym.: <lat. fricare »reiben«] …
6Frikativ — Fri|ka|tiv 〈m.; Gen.: s, Pl.: e [ və]; Phon.〉 = Spirans …
7frikativ — fri|ka|tiv <zu lat. fric(a)tum (Part. Perf. von fricare »reiben«) u. ↑...iv> durch Reibung hervorgebracht (von Lauten; Sprachw.) …
8Frikativ — Fri|ka|tiv der; s, e [...və] : Reibelaut (z. B. sch, f; Sprachw.) …
9frikativ — I fri|ka|tiv 1. fri|ka|tiv sb., en, er, erne (LINGVISTIK hæmmelyd) II fri|ka|tiv 2. fri|ka|tiv adj., t, e (OM SPROGLYD som udtales med en snæver åbning i mundhulen) …
10frikativ — adj ( t, a) SPRÅK frikativt ljud då luftströmmen passerar förträngning …